Alvilde ca år 1900

                   Ålbæk værft 2010

Giltoft Sørensen ogLillelund

Foreningens Formål

Foreningens formål er at anvende Alvilde til ikke kommercielt, socialt arbejde. Herunder arbejdet med unge mennesker, for at bringe disse interessen for det maritime erhverv.

Skibet skal også deltage aktivt i det kulturhistoriske arbejde, der foregår lokalt, på landsplan, og i nabolandene omkring bevaringen af ældre træskibe

Snurrevodskutteren ALVILDE får nyt liv

En gammel frederikshavner er reddet for eftertiden – snurrevodskutteren ALVILDE har fået nye planker, ny rig – og nyt liv med god hjælp fra fonde og lokale entusiaster.

 Tekst og foto: Tom Rasmussen, Skibsbevaringsfondens faglige konsulent

 Snurrevodskutteren ALVILDE binder Frederikshavns fortid og nutid sammen.
– Den fartøjstype, ALVILDE repræsenterer, er en så væsentlig del af Frederikshavns historie, både når det gælder fiskeriet og træskibsbygningen, at vi ikke bare kunne stå og se den forsvinde.
Sådan lyder begrundelsen, når Peter Giltoft, formand i Bådelauget Alvilde, skal forklare hvorfor han og resten af bådelauget har kastet sig ud i en større restaurering af den tidligere snurrevodskutter.
Som han påpeger, er der kun en lille håndfuld tilbage nu, og ALVILDE er den eneste af denne fartøjstype, der optræder i sit oprindelige miljø:
– Uden finansiel støtte fra forskellige fonde, Friluftsrådet, lokale banker og kommunen og nu til sidst EU-midler gennem Fiskeri-LAG, havde vi aldrig kunnet gennemføre restaureringen.
Skibsbevaringsfonden har været med os hele vejen med midler og faglig rådgivning og har indtil nu givet os rente- og afdragsfri lån på 1,1 millioner kroner til skibet, siger Giltoft.
Dette gør fonden til bevaringsprojektets største bidragsyder.

 ALVILDE – 115 år
Men ALVILDE er en ældre dame, faktisk har kutteren 115 år på bagen, så vi skal helt tilbage til 1897 for at få hele historien.
Her var det skibsbygmester Nicolaj Olsen i Frederikshavn, der i 1897 havde bygget kutteren ALVILDE til fiskehandler N. Larsen i Sæby. Og på det tidspunkt lå det ikke i kortene, at kutteren skulle komme til at overleve både ham og skipperen. Faktisk overlevede ALVILDE også store dele af det snurrevodsfiskeri, kutteren var bygget til og som en gang var rygraden i det havfiskeri, der blev drevet ud fra Frederikshavn.
I dag er ALVILDE en af kun fem tilbageværende af den fartøjstype, der blev udviklet i byen og som, sammen med den hækbyggede hajkutter, udgjorde den nordjyske havfiskeflåde.
Om få år vil kutteren, takket være fondsmidler samt en god portion nordjysk vilje og gå-på-mod, fremstå som 100 pct. gennemrestaureret og den mest autentiske af de fem.

 Fra sejl til motor
FN. 26 ALVILDE var en af værftet Nicolaj Olsens populære 30-tons rundgattede damkuttere og kostede som ny godt og vel 13.000 kroner. Med fiskehandler N. Larsen i Sæby som korresponderende reder skulle kutteren, som de første fem – seks år var et rent sejlskib – drive fiskeri med snurrevod, hovedsageligt efter rødspætter, i Nordsøen og Skagerrak.
Men fiskeriet er et omskifteligt erhverv, og allerede i 1903 blev kutteren solgt til Grenaa, hvor fiskeskipper Christian Jensen fik den registreret som A. 26 ALVILDE. Her blev lagt en lille motor i skibet, og fisker Jensen, som var fra Venø, sejlede med kutteren frem til 1913, da han solgte den til fiskeskipper S. A. Jensen i Esbjerg.
I de næste mange år var ALVILDE hjemskrevet i Esbjerg under forskellige navne, men altid med havnekendingsbogstaverne E. 48. Fiskeskipper Andreas Jensen var stærkt religiøs og aktiv i Indre Mission, og derfor fiskede ALVILDE aldrig om søndagen.

 Reddet på stregen
Kutteren fik et langt liv i Esbjerg, faktisk fiskede den helt frem til 1964, da den som E. 48 ”Paw” blev solgt til udlandet. Dermed skulle man tro, at kutterens danske historie havde nået sin slutning, men i 1970 vendte ”Paw” tilbage til Danmark, indført fra Tyskland. Fra og med dette år optrådte kutteren i Skibsregistret som lystfartøj og under forskellige navne, før den i 1972 fik sit oprindelige navn tilbage.
ALVILDE kom herefter til Aarhus, hvor kutteren blev udsat for en omfattende ombygning og genopstod som sejlskib med stort ruf og ditto rigning.
Det gik kutteren godt i mange år, men omkring årtusindskiftet stod det klart, at ALVILDE havde behov for en gennemgribende istandsættelse. Det var svært at engagere foreningens medlemmer til dåd. Skibet blev liggende under sin presenning, og årene gik.
Men i 2006 skete det, der vel må siges at være fartøjets redning. Et lille, men entusiastisk hold i Frederikshavn kunne ikke udstå den tanke, at en af de efterhånden sjældne ”frederikshavnere” bare skulle ligge dernede i Aarhus og gå til.
Et ejerskifte blev aftalt, formedelst kr. 1, og i løbet af de fem år, der siden er gået, har ALVILDE fået ny forstævn, mange nye spanter og ny klædning. Der er nye dæksbjælker og dæk, nye lønningsstøtter og nye ruf efter de oprindelige dimensioner. Palstøtten og mesanmasten er flyttet til sine oprindelige positioner. Det historisk ukorrekte rat er smidt i land, og når kutteren kommer under sejl igen, sidder rorsmanden på en tofte og styrer med en robust rorpind.

 ALVILDE vil til den tid, sammen med ”søstrene” BONA GRATIA, opr. ”Gratia” (1903), BENTE IRENE, opr. ”Dagmar” (1902), DANISH BETTY, opr. ”Betty” (1902) og den hollandsk-registrerede REXONA, opr. ”Nevada” (1899) repræsentere den rundgattede snurrevodskutter, som Nicolaj Olsens værft i Frederikshavn blev så anerkendt for. ALVILDE vil være den, som ligger tættest på sit oprindelige udseende, og når kutteren skal have sin rigning fornyet, vil den igen fremstå som en galease, eller ”halvandenmaster”, som kuttere med en beskeden mesanrigning blev kaldt.

 Fondsmidler
En af Skibsbevaringsfondens konsulenter har fulgt skibet, siden det lå i træskibshavnen i Aarhus, senere på beddingen i Frederikshavn og nu på værftet i Aalbæk. Fra Fondens side er man glad for både laugets og værftets indsats.
– Fonden arbejder med meget stramme økonomiske rammer. De statslige midler til skibsbevaringen er ret beskedne, sammenlignet med bevillinger til andre kulturområder, men med de resultater, der er opnået med ALVILDE, synes jeg pengene er godt givet ud, siger Skibsbevaringsfondens formand, Ole Vistrup.
– Folkene i lauget har desuden været dygtige og ihærdige til at indsamle midler til restaureringen. Der skal særdeles gode argumenter til for at overbevise fonde og institutioner om, at det giver mening at støtte skibsprojekter.

 Fint arbejde
Skibsbevaringsfonden har også tidligere samarbejdet med Kurt Sørensens Skibs- og Bådebyggeri med gode resultater, lyder det fra Ole Vistrup:
– Bådebyggeriet holder en meget høj faglig standard. Dette ses tydeligt på ALVILDE – arbejdet følger den restaureringsplan, fonden har udarbejdet og som gerne skulle lede til, at ALVILDE bliver historisk korrekt helt ned i detaljen.
Selv om selve de håndværksmæssige opgaver ligner sig selv, er der forskel på en restaurering og en almindelig istandsættelse af et gammelt træskib. ALVILDE har status som bevaringsværdigt skib, og dette bestemmer rammerne for arbejdet.

 Laugets formand Peter Giltoft håber, at ALVILDE skal være færdigrestaureret i 2013. – Men naturligvis mangler vi fortsat midler. Lige nu er bådebyggeriet ved at afslutte de arbejder, der er midler til, og vi er til enhver tid i gang med at søge fonde om bidrag. Vi håber naturligvis også, at Skibsbevaringsfonden fortsat ser med velvillighed på projektet.

 Når skibet igen er sejlklar, er det planen, at bådelauget skal benytte kutteren til sejlads med laugets medlemmer som en aktiv formidler af Frederikshavns historie indenfor fiskeri og træskibsbygning.

[ALVILDE skrog]

ALVILDE har haft ophold på Kurt Sørensens værft i Ålbæk i to år. I den tid har skibstømrerne og medlemmer af skibslauget udskiftet en hel del klædning, spant, vægere, bjælker, støtter og forstævn.

Foto: Skibsbevaringsfonden

[ALVILDE dæk]

ALVILDEs nye dæk er af tætvokst fyrretræ, ligesom det oprindelige dæk.

Foto: Skibsbevaringsfonden