Artikel fra SBF Visioner 2012-2016
E k s e m p e l p å r e s t a u r e r i n g s p r o j e k t
Snurrevodskutteren ALVILDE (1897)
FN. 26 ALVILDE, bygget i Frederikshavn i 1897, var en af skibsbygmester
Nicolaj Olsens populære 30-tons rundgattede damkuttere. Med fiskehandler
N. Larsen i Sæby som korresponderende reder skulle kutteren, som de første
fem – seks år var et rent sejlskib – drive fiskeri med snurrevod, hovedsageligt
efter rødspætter, i Nordsøen og Skagerrak
Men fiskeriet er et omskifteligt erhverv, og allerede i 1903 blev kutteren solgt
til Grenaa, hvor fiskeskipper Christian Jensen fik den registreret som A. 26
ALVILDE. Her blev lagt en lille motor i skibet, og fisker Jensen, som var fra
Venø, sejlede med kutteren frem til 1913, da han solgte den til fiskeskipper
S. A. Jensen i Esbjerg.
I de næste mange år var ALVILDE hjemskrevet i Esbjerg under forskellige
navne, men altid med havnekendingsbogstaverne E. 48. Fiskeskipper Andreas
Jensen var stærkt religiøs og aktiv i Indre Mission, og derfor fiskede
ALVILDE aldrig om søndagen.
Reddet på stregen
Kutteren fik et langt liv i Esbjerg, faktisk fiskede den helt frem til 1964, da
den som E. 48 ”Paw” blev solgt til udlandet. Dermed skulle man tro, at kutterens
danske historie havde nået sin slutning, men i 1970 vendte ”Paw”
tilbage til Danmark, indført fra Tyskland. Fra og med dette år optrådte kutteren
i Skibsregistret som lystfartøj og under forskellige navne, før den i 1972
fik sit oprindelige navn tilbage.
ALVILDE kom herefter til Aarhus, hvor kutteren blev udsat for en omfattende
ombygning og genopstod som sejlskib med stort ruf og ditto rigning.
Det gik kutteren godt i mange år, men omkring årtusindskiftet stod det klart,
at ALVILDE havde behov for en gennemgribende istandsættelse. Det var
svært at engagere foreningens medlemmer til dåd. Skibet blev liggende under
sin presenning, og årene gik.
Men i 2006 skete det, der vel må siges at være fartøjets redning. Et lille, men
entusiastisk hold i Frederikshavn kunne ikke udstå den tanke, at en af de
efterhånden sjældne ”frederikshavnere” bare skulle ligge dernede i Aarhus
og gå til.
Et ejerskifte blev aftalt, formedelst kr. 1, og i løbet af de fem år, der siden er
gået, har ALVILDE fået ny forstævn, mange nye spanter og ny klædning. Der
er nye dæksbjælker og dæk, nye lønningsstøtter og nye ruf efter de
oprindelige dimensioner. Palstøtten og mesanmasten er flyttet til sine
oprindelige positioner. Det historisk ukorrekte rat er smidt i land, og når
kutteren kommer under sejl igen, sidder rorsmanden på en tofte og styrer
med en robust rorpind.
ALVILDE vil til den tid, sammen med ”søstrene” BONA GRATIA, opr. ”Gratia”
(1903), BENTE IRENE, opr. ”Dagmar” (1902), DANISH BETTY, opr.
”Betty” (1902) og den hollandsk-registrerede REXONA, opr. ”Nevada”
(1899) repræsentere den rundgattede snurrevodskutter, som Nicolaj Olsens
værft i Frederikshavn blev så anerkendt for. ALVILDE vil være den, som ligger
tættest på sit oprindelige udseende, og når kutteren skal have sin rigning
fornyet, vil den igen fremstå som en galease, eller ”halvandenmaster”, som
kuttere med en beskeden mesanrigning blev kaldt.
Snurrevodskutteren ALVILDE binder Frederikshavns fortid og nutid sammen.
Den fartøjstype, ALVILDE repræsenterer, er en væsentlig del af Frederikshavns
historie, både når det gælder fiskeriet og træskibsbygningen. ALVILDE
er den eneste af denne fartøjstype, der optræder i sit oprindelige miljø.
Uden finansiel støtte fra forskellige fonde, Friluftsrådet, lokale banker og
kommunen og nu til sidst EU-midler gennem Fiskeri-LAG, mener de nuværende
ejere, at de aldrig havde kunnet gennemføre restaureringen. Skibsbevaringsfonden
har været med hele vejen med midler og faglig rådgivning
og har indtil nu givet skibet rente- og afdragsfri lån på 1,1 millioner kroner
til skibet. Dette gør fonden til bevaringsprojektets største bidragsyder.
ALVILDE-laugets formand Peter Giltoft håber, at skibet skal være færdigrestaureret
i 2013. Men der mangler fortsat midler. Vinteren 2012 er bådebyggeriet
ved at afslutte de arbejder, der er midler til, og ejerne er til enhver
tid i gang med at søge fonde om bidrag. De håber naturligvis også, at Skibsbevaringsfonden
fortsat ser med velvillighed på projektet.
Når skibet igen er sejlklar, er det planen, at bådelauget skal benytte kutteren
til sejlads med laugets medlemmer som en aktiv formidler af Frederikshavns
historie indenfor fiskeri og træskibsbygning.
